Kabinetten

Nolde

UDSTILLINGENS RÆKKEFØLGE

Nolde

 

Kabinet 1 – Umalede billeder
„Disse små billeder har en særpræget virkning“

Emil Nolde kaldte dem „umalede billeder“, de 1.300 blade med akvareller i lille format som han arbejdede på allerede før 1927. Men de fleste af dem blev skabt i tiden under maleforbuddet, som han blev underkastet i 1941 samtidig med udelukkelsen fra Rigskunstkammeret. Nolde så sig selv som en kernetysk kunstner, sympatiserede med nationalsocialisterne og kunne ikke sætte sig ind i baggrunden for deres afvisning. Maleforbuddet gjorde det vanskeligt for ham at skaffe materialer, og han måtte klippe det forhåndenværende papir over eller anvende bagsiden af kasserede akvareller.
I de fleste tilfælde er „de umalede billeder“ udkast til figurbilleder. Nolde benytter sig af forskellige muligheder: det bevidste og det tilfældige, det forstandsmæssige og det følelsesbetonede. Oprindeligt anvendte han de små blade som forlæg til malerier. Men i kraft af deres mangfoldighed og virtuositet udgør akvarellerne en selvstændig og unik værkgruppe inden for kunstnerens œuvre; de kræver ingen pendant i olie for at gøre indtryk.

Nolde
Kabinett
Ungt par, Akvarel
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 2 – Landskab + hav
„Mit vidunderland fra hav til hav“

Nolde er født og opvokset i det dansk-tyske grænseland, dette „verdensfjerne hjørne af landet“ omslynget af Vesterhavet og Østersøen. Det nordiske landskab og havet har præget ham dybt og kan genfindes på utallige måder i hans værk.
I sine akvareller griber han tilbage til vådt i vådt-teknikken, hvor vandet, det uberegnelige medium, giver tilfældighederne stort spillerum. Alt står således åbent, når han begynder: Vil bladet forme sig til et landskab, et hav eller måske et fabelvæsen? Først i sidste øjeblik beslutter Nolde ved at anbringe små detaljer som fx et bondehus eller et skib, hvilken fremstilling der skal dominere bladet. De flydende grænser, den ubrydelige samhørighed mellem hav og landskab, er karakteristisk for det dansk-tyske grænseområde. Nolde formår at overføre denne sammensmeltning til sin kunst på en virtuos måde.

Nolde
Kabinett
Oversvømmelse, Akvarel,
© Nolde Stiftung Seebüll

Nolde

 

Kabinet 2 Langvæggen – Kaktus
„… en hel favnfuld af de skønneste blomstrende orkideer“

Værkerne med de intenst lysende blomstermotiver udgør en meget omfattende og betydningsfuld gruppe i Emil Noldes œuvre. Et beslægtet emneområde med kaktus og orkideer har hidtil været næsten ukendt. Nolde fandt en væsentlig inspiration til disse billeder i årene 1913-14, hvor han og hans kone Ada var på rejse i Stillehavet. Nolde opgav ikke de eksotiske planter, da han igen var tilbage i Tyskland, og han besøgte „de blomstrende orkideer i den botaniske have“ i Berlin.
Noldes kunstneriske optagethed af såvel eksotiske og tropiske planter som kaktus, der var moderne i begyndelsen af 1900-tallet, førte også til, at der kom kaktusplanter i Noldes boliger i Seebüll og Berlin. Mellem dagligstuen og spisestuen i Seebüll ligger en blomsterniche, hvor Ada dyrkede stueplanter, heriblandt også forskellige kaktus. De tilførte Gotteskoogs amfibiske landskab et anstrøg af noget eksotisk og inspirerede til Noldes kunst.

Nolde
Kabinett
Kaktus og gule blomster [Opuntia],
Akvarel 1946, © Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 3 – Blomster
„Blomsternes farver tiltrak mig uimodståeligt … „

I løbet af arbejdet med blomstermotiverne fandt Emil Nolde frem til sin egen stil med de fortættede farver som det vigtigste udtryksmiddel. Haven er en uundværlig kilde til inspiration for kunstneren. Akvarellens kontrollerede tilfældigheder med de rene farver, uregelmæssighederne og de flydende overgange, pletter og forløb stemmer overens med plantemotivernes karakteristiske træk. Oversat til billeder svarer de til blomsternes og bladenes væsen og fremtoning.
Det var ikke kun blomsternes skønhed, der fascinerede Nolde, deres følelsesmæssige virkning betog ham i lige så høj grad, og han tillagde dem endda menneskelige træk: „Jeg elskede blomsterne i deres livscyklus: de spirer frem, blomstrer, stråler, gløder, bringer glæde, begynder at hænge, visner og ender på affaldsbunken.“

Nolde
Kabinett
Modne hyben, Akvarel
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 4 Gennemgang – Okser
„Jeg så mig lidt omkring og gik så straks i gang med at male“

Tegninger var helt fra begyndelsen en medvirkende del af Noldes kunstneriske udvikling. Det første højdepunkt opnår han i tuschpenseltegningerne i stort format fra Rudbøl i 1909: „Jeg så mig lidt omkring og gik så straks i gang med at male. […] At give naturen en anden betydning og tilføje sin egen sjæl og ånd gør arbejdet til et kunstværk.“
I Rudbøl nær Seebüll oplevede han med alle sanser det enkle bondeliv på landet og gjorde det umiddelbart synligt i tuschpenseltegningerne. Det store antal værker vidner om et intenst, næsten serielt arbejde med motiverne. Han tegnede på store blade med bred pensel og en meget varieret brug af linjen. I bladene smelter linjens spænding og penselskriftens struktur sammen i tætte sort-hvide kompositioner. Hvert eneste blad er en opdagelse og formår bestandig at fascinere igen og igen.

Nolde
Kabinett
Unge okser, Tuschpensel,
Rudbøl 1909, © Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 5 Vest – Hoveder
„Menneskene er mine billeder“

Portrætgenren indtager en stor plads I Emil Noldes omfangsrige værk: „Menneskene er mine billeder“. […] og klangen i jeres stemme, jeres karakters væsen i al forskellighed, I er malerens farver.“ Modellerne til Noldes få navngivne portrætter stammer fra hans nære verden, kredsen af venner og bekendte. De portrætterede er blandt hans mæcener og samlere. Igen og igen maler han portrætter af sin første kone Ada og sin anden kone Jolanthe.
Nolde er ikke portrætmaler i snæver forstand. Det var hans interesse for et maleri skabt af fantasien og dertil hans interesse for de afbildede personers karakteregenskaber, der førte ham frem til et frit figurbillede. Den rene afbildning var ikke vigtig for Nolde, han er tro mod sin frihed i udformningen og genskaber ansigterne og menneskene i et åbent, farveintenst formsprog.

Nolde
Kabinett
Kvindeportræt Jolanthe Nolde,
Akvarel, ca. 1950, © Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 6 Øst – Dans
„Dansen … havde altid bragt mig glæde“

For Emil Nolde var dansen en kilde til inspiration og udtryk for hans egen livsglæde. „Dansen som udtryk for kunst eller som ren bevægelse og liv havde altid bragt mig glæde […].“ Med denne begejstring er Nolde helt i overensstemmelse med sin tid. Dansen er et centralt tema i billedkunsten i slutningen af 1800-tallet og den gryende modernisme, og det samme gjorde sig gældende inden for musik og litteratur.
I sin søgen efter egnede motiver vandrede Nolde rundt i Berlins natteliv sammen med sin kone Ada . Det var ikke kun scenerne fra Berlin, der blev en del af Noldes værk. Spændvidden i Noldes dansebilleder rækker vidt, fra fantastisk-groteske danse over landsbydans, selskabsdans, karakterdans og dansende børn til eksotiske og kultiske danse. „Dansen var i mellemtiden, som før i tiden maskerne, blevet et lille kapitel i min kunst. Solodansen hævet op til kunst, og i mindre grad dansen med flere dansende.“

Nolde
Kabinett
Danserinde, Akvarel
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

ATELIER
„Ikke at have Gud foran mig …., men Gud i mig, varm og hellig som Kristi kærlighed.“

De religiøse billeder hører til de mest betydningsfulde og samtidig til de mest omdiskuterede af Emil Noldes værker. Efter hans eget skøn blev de første malerier i denne serie malet i 1909, og i 1911-12 skabte han sit hovedværk med det nidelte „Kristi liv“. Alene midtertavlen, „Korsfæstelsen“, er det største maleri i Noldes samlede œvre. For at kunne udstille dette afgørende værk i Noldes tidligere „værksted“, blev gulvet sænket cirka en meter, og de nordvendte vinduer muret til. I sine „bibelske og legendebilleder“, som Nolde kaldte denne serie værker, betragtede han sig ikke som bundet af den nøjagtige gengivelse af en bibelsk begivenhed eller et kirkeligt dogme. Han skildrede med fuldkommen kunstnerisk frihed en personlig, fantastisk oplevelse, som var gemt dybt i hans indre, og som han følte som „glødende i sit indre „.

Nolde
Kabinett
„Entombment“,
Gemälde 1951
Nolde