Kabinetten

Nolde

UDSTILLINGENS RÆKKEFØLGE

Nolde

 

Kabinet 1
Blomster landsjkab og havet

Akvarellerne i stærke farver med blomster, landskaber og søstykker viser Seebüll, som man også i dag kan opleve stedet. Blomsterhaven, som Emil Nolde selv har anlagt, stråler om sommeren og har inspireret ham til utallige papirarbejder, for eksempel dem med rød valmue og gule solsikker. På samme måde genfinder man i akvarellerne det magre marsklandskab rundt om Seebüll med den lavtliggende horisont og den høje dramatiske himmel. Det barske Vesterhav kun få kilometer væk med det ofte stormende hav maler Nolde i et utal af stemninger: Brændinger, det urolige åbne hav, høje bølger og skyernes leg ovenover i skiftende farver, ofte strålende, men også dæmpet. Noldes akvareller med blomster, landskaber og søstykker er udtryk for en intensiv naturiagttagelse forbundet med en dyb grebethed og stor respekt for de fundamentale naturkræfter i deres oprindelighed.

Nolde
Kabinett
Lyserød bonderose , violette
valmuer og tre par, akvarel
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 2
Ada – ”den bedst egnede”
140. fødselsdag af Ada Nolde
d. 20. september 2019

Ada og Emil Nolde indgik den 25. februar 1902 i København et fællesskab for livet. Med sit ja underlægger Ada sig helt og aldeles ægtemanden og hans verden. Nolde lever i den faste overbevisning, at man ikke kan være hans ven, medmindre man følger hans kunstneriske skaben. Det gælder især for hans elskede, for som hans veninde Emmi Walther engang formulerede det i et brev: ”[…] ’, kun hende, der kan underordne sig i alt, alt i livet, for sin mands kunst, er alene den bedst egnede’.” I en næsten symbiotisk alliance helliger Ada og Emil sig utrætteligt Noldes kunst. Og Ada viser sig som en overordentlig charmerende og dygtig formidler med strategisk sans. En urokkelig kærlighed lyser ud af deres fælles brevveksling, og på tidspunkter med fysisk adskillelse afventes enhver linje med smertefuld længsel. Til sin død i 1946 er Ada Emils elskede, hans muse og manager og hans ligestillede partner. Ada, ”den bedst egnede”, fejrer i 2019 sin 140. fødselsdag.

Nolde
Kabinett
Portræt Ada Nolde, akvarel
Tilkøb i 2018 © Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 3
Malerens keramik“

Det hører til ekspressionismens livsopfattelse, at kunst og liv udgør en enhed. Og derfor vender Emil Nolde sig da også mod keramikken. I 1913 bemalede han en række præfabrikerede tallerkener. De fleste forestillede dansescener, men også en gazelle, isbjørne og en hest samt en vildmand. Desuden skabte han keramikplatter og reliefkeramik: to danserinder med flagrende hår i skørter på en ornamentalt arrangeret flade med planter. Nolde lavede altid talrige forskellige farveversioner og opnåede nye resultater ved at påføre lag af forskellige stærke farver. Han udstillede de keramiske værker og solgte dem til museer og privatsamlere. Nolde skabte også vaser, kander, skåle og en urtepotte til privat brug. Det er unika, som Nolde har bemalet med plantemotiver. I dag befinder de sig stadig i Seebüll: ”Vaserne fik min Ada, de står fyldt med blomster og følger os gennem livet, det samme gælder skålene. Vi elskede smukke ting.”

Nolde
Kabinett
To danserinder, keramik 1913
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 4
Berlin – ”Der var noget for øjet overalt”

Emil Nolde delte sit liv mellem ensomme malesomre i Seebüll og et aktivt selskabsliv i Berlin om vinteren. I 1910/11 skabte han en række værker med udgangspunkt i storbylivet: ”[…] vi gik til maskeballer, på kabareter og i ispaladset. Og så gik turen videre til bordeller, befolket med impotente asfaltløver og hektiske demimonder i elegant-frække kjoler, som de bar som dronninger. Folk var blege som pudder og omgivet af liglugt. […] Jeg tegnede og tegnede, lyset i salene, hele det overfladiske liv, alle menneskene, både dårlige og gode, halvt eller helt fordærvede, jeg tegnede denne bagside af tilværelsen med al dens sminke, med dens fedtede smuds og fordærv. Der var noget for øjet overalt. ” Desuden opsporede han det ”kunstnerisk bedste”. Det kunne være i Max Reinhardts Deutschen Theater, hvor han portrætterede den berømte skuespiller Albert Bassermann som Mefisto i restauranten Auerbachs Keller, eller til ekspressiv dans, hvor han opdagede Mary Wigman og Gret Palucca.

Nolde
Kabinett
Danserinde (rød kjole), akvarel,
Berlin 1910/11
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 5
De „Umalede billeder“

De ”umalede billeder” er fascinerende med deres lysende farvekraft og rige fantasi. Rækken af billeder omfatter over 1300 akvareller i lille format, som skulle tjene som forlæg til malerier. De blev først offentliggjort sent og er nært knyttet til Emil Noldes offerrolle i ”det tredje rige”. Nutidens forskning berøver myten sin fortryllelse: ”Maleforbuddet” viser sig at være berufsverbot, der heller ikke er nogen nem skæbne: Med udstillings- og salgsforbuddet og udelukkelse fra de nødvendige rationeringskort til malematerialer blev kunstneren frataget de afgørende forudsætninger for at udøve sin kunst. I dag kan det tidsrum, hvor de ”umalede billeder” blev malet, ligeledes klart fastslås til at være før berufsverbotet i 1941. Noldes anden hustru Jolanthe fortæller, at han efter krigen kun viste de små blade frem, når man anmodede indtrængende om det. Myten kan gerne have mistet sin fascination, men de ”umalede billeder” behøver ikke en legendes aura. Når man står foran dem, er deres virtuositet overvældende.

Nolde
Kabinett
„Lykkelig familie“,akvarel
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

Kabinet 6
Hallig Hooge – ”helt mærkværdige små skitser”

I påskeugerne i 1919 opholdt Emil Nolde sig på Hallig Hooge. Afsondrethed og ensomhed gjorde det muligt for ham at reflektere over sit værk og arbejde intensivt og uforstyrret. Et væsentligt kendetegn ved de ca. 75 Hooge-akvareller er samspillet mellem vandfarver, rørpen og tusch. Billedkompositionen bliver godt nok antydet af farveflader og farveforløb og lader beskueren ane temaet, men stadig i en meget abstrakt form. Motivet bliver først tydeliggjort med den sorte kontur, men bevarer sin flertydighed. Oftest omgiver den ikke hele figuren, men dele af figuren, og forstærker på den måde bevægelsens dynamik. Motiverne rækker fra dansescener, nøgenbilleder og teateropførelser til frit opfundne fantastiske og groteske væsener. Det tilbagevendende centrale tema er forholdet mellem mennesker, oftest mand og kvinde. Hooge-akvarellerne modsvarer i karakter de langt senere ”umalede billeder”, et forhold, som Nolde selv anfører.

Nolde
Kabinett
„Blomsterven“, akvarel, Hallig Hooge 1919
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde

 

UNDERETAGE – ATELIER
„Ikke at have Gud foran mig …., men Gud i mig, varm og hellig som Kristi kærlighed.“

De religiøse billeder hører til de mest betydningsfulde og samtidig til de mest omdiskuterede af Emil Noldes værker. Efter hans eget skøn blev de første malerier i denne serie malet i 1909, og i 1911-12 skabte han sit hovedværk med det nidelte „Kristi liv“. Alene midtertavlen, „Korsfæstelsen“, er det største maleri i Noldes samlede œvre. For at kunne udstille dette afgørende værk i Noldes tidligere „værksted“, blev gulvet sænket cirka en meter, og de nordvendte vinduer muret til. I sine „bibelske og legendebilleder“, som Nolde kaldte denne serie værker, betragtede han sig ikke som bundet af den nøjagtige gengivelse af en bibelsk begivenhed eller et kirkeligt dogme. Han skildrede med fuldkommen kunstnerisk frihed en personlig, fantastisk oplevelse, som var gemt dybt i hans indre, og som han følte som „glødende i sit indre „.

Nolde
Kabinett
„Kongernes tilbedelse“, maleri 1933
© Nolde Stiftung Seebüll
Nolde