KUNSTHISTORISK
betydning

Emil Nolde regnes for at være blandt de bedst kendte kunstnere fra det 20. århundrede.
Tidligt viser han sig som en farvens mester, der forstår at lege med farvernes mangfoldige udtryksmuligheder. Og selv blandt de farvestærke ekspressionister er Nolde anderledes med sin strålende kolorits radikalitet og lysintensitet. Med sin farvestærke virtuositet tillægger han akvarellen lige så stor værdi som maleriet, og det gælder ikke kun for hans egen produktion, for han tilbageerobrer dermed også genrens tabte sociale anseelse. Som utallige andre ekspressionister tilstræber Nolde at forene liv og kunst. Men i modsætning til mange andre lykkedes det ham at omsætte denne stræben til virkelighed i beboelses- og atelierhuset, tegnet af ham selv, hvor han og Ada levede omgivet af keramik og tekstiler skabt af dem selv, samt kunstnerhaven, som de også selv udformede. Nutidige kunstnere bliver stadig inspireret af hans maleriske færdigheder og billedverden. Og også i dag begejstres folk over Noldes ekspressive og farveglade malerier, akvareller, grafiske arbejder, skulpturer, keramik og kunsthåndværk.