
Hvad blomstrer hvornår?

Ved et besøg i Noldes have dykker du ned i et uforglemmeligt hav af farver, som udfolder sig i nye farvetoner afhængigt af årstiden. Højsommeren, fra midten af juli til midten af august, er tiden, hvor de fleste sorter har deres mest intensive blomstring.
Den historiske have består af ca. 500 til dels gamle stauder. Mellem stauderne står forskellige en- og toårige sommerblomster. De bedst kendte stauder, som man finder i Noldes have, er tyrkisk valmue, ridderspore, sværdlilje, pudeprimula, pæon, og lupin.
Havens bestand af træer er også bemærkelsesværdig. De hjemmehørende og for lokaliteten typiske trævækster som poppel, pil, hvidtjørn og mirabel blev plantet af Nolde ikke alene som markante formskabende elementer, men opretholder og fremmer også havens mikroklima. De tjener, alt efter væksthøjde og voksested, som beskyttelse mod vinden eller som skyggegiver og er derfor en vigtig del af vandbalancesystemet.
Blandt de mange nyttetræer – som pære, blomme, kvæde og mirabel – trives også den sjældne æblesort „Agathe von Klanxbüll“ og sorten „Renette von Seebüll“, som kun findes her. Emil Nolde har skabt en havekunstværk i Seebüll, et stykke arrangeret natur, som midt i det nordfrisiske marsklandskab virker som et stort maleri.

Hvad blomstrer i august?

I august: kattehale
Den hårdføre kattehale (Lythrum salicaria) er iøjefaldende, når den blomstrer i Noldehaven. Stauden kan nå en væksthøjde på op til to meter, blomstrer i adskillige uger og tiltrækker mange insekter og sommerfugle takket være blomsternes usædvanlige farve. Den robuste, varmeelskende plante holder især af jorde med vekslende fugtighed, og derfor finder man den ofte på bredderne af søer, floder og bække, men også ved Nordfrislands afvandingskanaler
» Marts
» April
» Maj
» Juni
» Juli
» August
» September
» Oktober

