Blomster og havebilleder
Allerede i sin barndom følte Nolde sig tæt knyttet til naturen – et dybfølt forhold, som satte et vedvarende præg både på ham selv og hans arbejde som kunstner. I 1906 skabte han på Als sine første blomster- og havebilleder, hvilket medførte, at han identificerede farverne som sin egentlige måde at udtrykke sig på. "Farver, malerens materiale, har et liv i sig selv, er grædende og léende, er drømme og lykke, er varme og hellige som kærlighedssange og erotik, som fælles sang og herlige koraler", skriver han.
Overalt, hvor maleren slog sig ned, anlagde han blomsterhaver – på Als, sidenhen foran sit hus Utenwarf, langt mere særpræget og righoldigt rundt omkring sin privat- og atelierbolig i Seebüll. De inspirerede den store farvernes magiker til sine lysende malerier og virtuose blomsterakvareller, som for de flestes vedkommende opstod direkte ud af naturen. "Blomsternes farver virkede uimodståelige og dragende på mig, og nærmest uforvarende var jeg i gang med at male... Blomsternes farveflor, farvernes renhed, jeg elskede dem", bekender han.
"Noldes blomster- og havebilleder står forsåvidt angår deres kunstneriske værdi og betydning ikke tilbage for de øvrige værker", påpeger prof. dr. Manfred Reuther, direktør for Nolde Stiftung Seebüll. "I sine akvarelmalerier beskæftiger Nolde sig med dette tema til op i en høj alder, incl. hans sidste arbejder."
I foråret 1916 flytter Nolde fra Als til bondehuset Utenwarf tæt på Vesterhavet og anlægger en fantastisk flot have, som inspirerer ham til mange blomster- og havebilleder. I sommeren 1922 skaber han en række imponerende malerier med blomsterhaver, som han mærker i alfabetisk rækkefølge, deriblandt det udstillede billede "Blomsterhave (O)". Af farvernes flimrende lys, den 'fininddelte' måde at male på samt en diffus rumfornemmelse fra tidligere blomsterbilleder er der opstået en generøst udformet og rytmisk opdelt billedorganisation med plane farveoverflader. Komplementære kontraster øger farvernes lysintensitet. Nolde har fjernet sig mere og mere fra selve billedobjektet og udviklet sit eget billedsprog, inspireret af den omkringværende natur. Enten maler han udendørs i haven eller på sit atelier, hvor han isoleret fra sit haveophold udarbejder og færdiggør sine skitser og billedtanker. Han lader sin egen fantasi vise vejen og forsøger at gengive, hvad han har set i naturen, på denne "måde, som kun han evner det" og idet han "åndeligt omvurderer det sete" uden at give afkald på den imiddelbare forbindelse med naturen.